SMERTERESPONS

Når vi definerer smerte, er det første, vi overvejer, den sensoriske oplevelse af smerte: Hvor gør det ondt? Hvad forårsager smerten? Er smerten en brændende eller skydende fornemmelse eller noget helt andet?

Den sensoriske respons er dog ikke tilstrækkelig. Smerten tildeles også en følelse – en følelse, som ofte understøttes verbalt: ”Av! Det gør ondt!"

Kroppen og sindet er forbundet, hvilket bliver mest tydeligt for os, når vores kroppe møder omverdenen.

Hvordan du oplever smerte kan desuden være påvirket af en række forskellige faktorer, fx din personlighed, familieforhold samt sociokulturelle miljø (Cordier 2). En forælders reaktion på, at deres barn falder og gør ondt i knæet, kan påvirke barnets oplevelse af, hvor meget skaden gør ondt. Forskellige indlæringsmekanismer kan derfor forklare, hvordan din smerteoplevelse og din adfærd hænger sammen.

Når man diskuterer læreprocesser, vil de fleste visualisere et barn, der lærer grundlæggende sproglige og motoriske færdigheder, fx at lære at gå eller tale. Kognitiv læring er, især i spædbarnet, tæt knyttet til kroppen, men hvordan voksne lærer kan også være påvirket af biologiske faktorer som sult, træthed eller (fysisk) smerte. I forhold til smerte er din mentalitet vigtig i forhold til at forværre eller forbedre din tilstand.

Omdrejningspunktet i smerteprocessen er din egen oplevelse af den smerte, du føler. Ved at tilskrive en negativ følelse til smerten; frygt eller angst, risikerer du (ubevidst) at ændre adfærd for at kompensere for smerterne, som er almindelige ved større skader. Et eksempel kunne være at begynde at gå anderledes eller bruge højre hånd i stedet for venstre.

Hvordan du håndterer smerte, ved ændret adfærd eller mentalitet, kan påvirke kronificeringen af smerte – hvilket betyder, at den ikke forsvinder. De læringsmekanismer, som er relevante i forbindelse med smerte er: klassisk- og operant konditionering, ekstinktion, tilvænning og sensibilisering.

involverer association af en ufrivillig reaktion på en stimulus (f.eks. en lyd). Her kan historien om Pavlovs hunde ringe en klokke for nogle mennesker? Hvis du er nysgerrig på konditionering og psykologisk- og fysisk adfærd i forbindelse med kronisk smertebehandling, så klik her!

involverer sammenhæng mellem frivillig adfærd med en enten negativ eller positiv konsekvens som forstærker. En kronisk smertepatient kan tilpasse sig en bestemt ny adfærd for at "skåne" det urolige område, hvilket kan få smerten til at forværre skaden yderligere eller få smerten til at blive kronisk.

kan anvendes til både klassisk eller operant konditionering af indlært adfærd, blot ved at fjerne konsekvensen. En kronisk smertepatient kan lære at se fysisk træning som en positiv ting i stedet for forbundet med smerteoplevelser. Dette kan ske gennem behandling, som er baseret på fysisk aktivitet, selvom patienten måske forbinder træning med smerter.

er en form for ikke-associeret læring, hvor en reaktion på en gentagen stimulus aftager. Det er adfærd, som er blevet en "vane". Hvis du ændrer din ringetone på din mobil, kan lyden i første omgang fange din opmærksomhed, men efter et stykke tid vil du ikke bemærke det. Vi kan sammenligne dette med kroniske smertepatienter, der føler smerte, når de udfører fysiske aktiviteter. Som tiden går, kan patienten se fysisk aktivitet som en form for straf eller konsekvens, fordi selv den mindste bevægelse er forbundet med smerte.

påvirker din smerteoplevelse. Sensibilisering refererer til en gradvist øget og ikke-kontrolleret respons på smerte. Nogle mennesker, som lider af kroniske smerter, vil opleve en gradvis lav smertetærskel som følge af sensibilisering. Hvis du vil lære mere om sensibilisering i nervesystemet, så klik venligst her: Hvad er kronisk smerte?

De fem mekanismer er ikke relevante for alle patienter; de kan dog påvirke, om og hvornår en smerte bliver kronisk (hvilket betyder, at den varer mere end tre måneder).

Tildeling af positive konsekvenser (omsorg, empati, selvkontrol) eller fjernelse af negative konsekvenser (f.eks. tilpasning af en ny adfærdsvane) efter en smertefuld oplevelse, kan påvirke kronificeringsprocessen af smerten. Din reaktion på smerte bliver med andre ord selve årsagen til smerten. På den anden side ved vi, at reaktionen kan moduleres, fx gennem sund, fysisk aktivitet eller hjernemotion såsom neurofeedback.