NEUROFEEDBACK TIL KRONISK SMERTEBEHANDLING
Udgivet 26. maj, 2021 af REDO
En helt ny praksis har potentialet til at revolutionere behandlingen af kroniske smerter. Metoden er kendt som neurofeedback, som potentielt kan lindre tusindvis af mennesker for daglige smerter og spare samfundet for store udgifter.
Estimeret læsetid 8 minutter
Smerter er individuel
Tusindvis af danskere har brug for smertestillende behandling for kroniske muskel- og ledsmerter. Mennesker er forskellige; vores kroppe reagerer individuelt på smerteimpulser, og medicinen, der er beregnet til at lindre smerten, påvirker også hvert individ forskelligt. Mennesker, der lider af kroniske smerter, kan opleve mangel på tilstrækkelig smertelindring - eller endnu værre - de kan opleve bivirkninger af den tilgængelige medicin. Et nyt behandlingsparadigme kan tilbyde et alternativ til den dyre og ofte utilstrækkelige farmaceutiske behandling.
Hvad er neurofeedback?
Neurofeedback er en metode, som måler hjerneaktivitet i realtid for at træne hjernens evne til gradvist at regulere negativ adfærd, som for eksempel en overfølsom smerterespons.
Resultater
Forskerne Natalie Mrachacz-Kersting og Sabata Gervasio fra henholdsvis Dortmund og Aalborg Universitet har udgivet flere uafhængige publikationer, som beviser en sammenhæng mellem smertereaktion og en bestemt hjerneaktivitet, kendt som "alfa-aktivitet". Alfa-aktivitet kan beskrives som hjernens "puls i hvile", og den kan karakteriseres som kommunikation mellem Thalamus og den somatosensoriske cortex, som behandler sanseimpulser - herunder smerte. Alfa-aktivitetsundersøgelser tyder på, at personer, der lider af kroniske smerter, ofte har en ændret alfa-aktivitet sammenlignet med mennesker uden kroniske smerter.
Neurofeedback
En form for neurofeedback er at måle alfa-aktivitet og bruge resultaterne til at træne patientens oplevelse af smerte. Forskere har bevist en etableret forbindelse mellem høje niveauer af alfa-aktivitet og et "sovende" nervesystem. Det er derfor, vi ofte ser en reduceret alfa-aktivitet hos mennesker, som lider af kroniske smerter, fordi deres nervesystem ofte er i "alarmtilstand"
Neurofeedback er i stand til at måle aktiviteten i den specifikke del af hjernen, som håndterer smertebehandling i en bestemt kropsdel. Dette er vigtigt for at lære patienter selv at manipulere smertefornemmelse; Målet er at træne patienternes alfa-aktivitet, at regulere deres smerteoplevelse mod et niveau svarende til mennesker uden kroniske smerter. Konceptet er baseret på en velkendt psykologisk tilgang, den såkaldte operant konditionering.
Operant konditionering
Ordet "operant" kommer fra det latinske operari: (at arbejde) og operant konditionering er bygget på en adfærdspsykologisk sammenhæng mellem en handling/stimulus og en konsekvens - indenfor adfærdspsykologien kendt som enhancer. Måske har du hørt historien om Pavlovs hunde, som blev lært at forbinde lyden af en klokke med en belønning. Konceptet RELEARN er noget lignende; Patienten laver en række øvelser, som udløser en (smertefuld) stimuli. Ved at skabe et visuelt billede af, hvordan patientens hjerne reagerer på smerte, vil patienten gradvist lære at producere en mere passende smerterespons.
Hvordan virker RELEARN?
RELEARN giver mulighed for at træne patientens smerterespons, på samme måde som et pulsur kan hjælpe dig med at målrette din træning og forbedre din kondition. Behandlingen foregår på en sundhedsklinik, hvor en EEG-hætte påføres patientens hoved, og elektroder påføres patientens smerteområde (f.eks. albuen).
Patienten oplever smertestimuli ved at udføre flere øvelser, der udløser en smertereaktion, som visualiseres på en skærm. Neurofeedback vil blive administreret i et antal sessioner, hvor patienten gradvist kan lære at kontrollere sin smerterespons ved at læse feedback, mens han udfører øvelser. Kuren er ikke en hurtig løsning, men kan over tid hjælpe patienten med at reducere deres smerter. Vil du vide mere om kroniske smerter, så klik her!
Psykologien bag smerte
Den psykologiske adfærd er et vigtigt element i kroniske smerter, da mennesker, der lider af kroniske smerter ofte, helt ubevidst, vil tilpasse sig smerten ved at ændre deres adfærd i deres dagligdag. Hvis man for eksempel lider af smerter i højre fod, kan man måske kompensere ved at bruge venstre fod. På den måde adskiller operant adfærd sig ikke meget fra, hvad man kan kalde en vane. Dette forklarer også, hvorfor mennesker med (især) muskel- og ledsmerter hurtigt tilpasser sig nye (dårlige) adfærdsvaner, for at kompensere for smerterne.
Det komplekse nervesystem
Vores kroppe er avancerede netværk, som bruger nerveceller til at sende signaler mellem hjernen og musklerne, organerne og huden. De nerveceller, der håndterer vores sanseimpulser, er kendt som nociceptorer. Nociceptorer findes i det perifere nervesystem, hvilket betyder vores lemmer og hud. Når vi fx oplever vævsskade eller forstærket varme, sender nociceptorerne signalet videre til rygmarven, en del af centralnervesystemet. Herfra sendes signalet til smertens smertecentre. Først når signalet når kerneområdet af hjernen kendt som Thalamus, begynder hjernen at fortolke, hvilken type signal der transmitteres. Thalamus fungerer som hjernens "relæstation", som sender signaler fra rygmarven til cortex. Smerter er således et resultat af, hvordan hjernen behandler de elektriske impulser fra nociceptorerne.
Kronisk smerte
Når vi konstant oplever smerte over længere tid, vil vores nervesystem begynde at tilpasse sig dets nye omgivelser. Når denne tilpasning har stået på for længe, manifesterer ændringer sig, da nervesystemet vil begynde at reagere negativt på den oplevede smerte. Ofte, når en person bliver diagnosticeret med kronisk smerte, bliver hele deres nervesystem sensibiliseret. Det betyder, at personen vil opleve smerte, men de tiltag, som kroppen normalt iværksætter for at lindre smerte, virker ikke. En mindre smerteimpuls, fx en simpel berøring, vil samtidig starte en større smertereaktion, simpelthen fordi patientens nervesystem er sensibiliseret, og smerten kan spredes til andre dele af kroppen.